Velkommen til
Ebeltoft: Én af Danmarks
mest populære feriebyer
Mange kender Ebeltoft for sine hyggelige og smalle brostensbelagte gader, bindingsværkshuse og den flotte natur, samt badevenlige sandstrande, der omkranser Ebeltoft Vig. Her finder du mange idylliske steder, der indbyder til hygge, kulturoplevelser og ferie- eller weekendaktiviteter. De gode havnefaciliteter skaber perfekte forhold for vandaktiviteter og sejlads, og Mols Bjerge lige i baghaven indbyder til fantastiske naturoplevelser.


Kultur- og naturoplevelser
på Danmarks næsetip
Centralt i byen tæt ved den gamle Maltfabrik, som i dag er kunst- og kulturhus, ligger Det Gamle Rådhus. Det smukke bindingsværks rådhus er opført i 1789 og er en af Ebeltofts mange turistattraktioner. Bygningen er i dag tilknyttet Museum Østjylland, som har udstilling på to etager, og er samtidig et yndet sted at blive viet.
Ønsker du at udforske den smukke gamle bydel har Adelgade, Overgade og Nedergade mange smukt bevarede bygninger. På Adelgade finder du Farvergården, der består af et gammelt farveri, farverens bolig og avlsbygninger. Bygningerne er bevaret som da farveriet var i drift for omtrent 100 år siden.
Et attraktivt handelsliv,
uforglemmelige madoplevelser og glaskunst
Ebeltoft fik sine købstadsrettigheder i 1301 og favner i dag både gammelt og nyt. Byen, på den sydlige del af Djursland, er en af Danmarks mest populære feriebyer. Dette afspejles i et rigt kultur- og handelslivet, der byder på alt fra gode madoplevelser for hele familien med lokale råvarer, spændende shoppingmuligheder og gode dagligvarebutikker.
Beliggende smukt ved vigen kan du opleve Glasmuseet Ebeltoft, der er et internationalt museum for moderne glaskunst. På Glasmusset kan du året rundt udforske skiftende udstillinger. I museets anerkendte samling findes mere end 1.600 værker fra det meste af verden. Rundt om i byen finder du nogle af Europas dygtigste glaskunstneres butikker med tilhørende værksteder, hvor du kan komme helt tæt på glashåndværket og dets mange facetter.


Aktiviteter for de eventyrlystne i Ebeltoft
I Ebeltoft finder du Fregatten Jylland, et mere end 160 år gammelt træskib, hvor oplever du historiens vingesus helt tæt på. Hvert dæk på skibet formidler en tidsperiode i fregatten Jyllands historie lige fra kongesalonen som den så ud på togtet til Island i 1874, til banjerdækket hvor mandskabet på 437 sømænd arbejdede, sov og spiste i 1880. Skibets mange historier udfoldes gennem aktiv formidling for museets gæster – både som guidede fortællinger og prøv-selv aktiviteter for store som små.
Er du eventyrlysten ligger Ree Park Safari tæt ved Ebeltoft. Oplev i Djurslands store safaripark en verden fuld af fascinerende dyr fra fire kontinenter. Udforsk den afrikanske savanne med familien på Land Rover Safari, tag en togtur med Amerika Expressen ud over prærien eller en Safari Walk blandt spændende dyr.

Planlæg dit besøg i Ebeltoft
Inspiration til dit besøg i Ebeltoft
To view the Instagram feed, you must accept marketing cookies.
Ebeltoft
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis
To view the Instagram feed, you must accept marketing cookies.
Ebeltoft Handelsstandsforening
–













