Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er ikke ejet af aktionærer, men er en selvejende institution. Vi er så heldige, at godt 30.000 af vores kunder har valgt at investere i Sparekassen med et garantbevis. Da der således ikke er aktionærer, som skal have del af overskuddet, kan Sparekassen Kronjylland give penge til gode formål i vores lokalområde. Det sker blandt andet gennem vores gavefond, men også via et stort lokalt engagement i det lokale forenings-, kultur- og fritidsliv.