Netto
Netto (som betyder indhold) skal symbolisere, at alt det andet er skrællet væk og der kun er selve “varen” tilbage. Da vi åbnede den første Netto-butik i 80-erne var vi en “rigtig” discountbutik med varer i papkasser og alt det overflødige i et supermarked, som dyrt inventar, service, musik, fancy lys mv. var skåret væk. Reelt var der kun varer på “billige” hylder. Siden er sortimentet blevet udvidet til ca. 1.800 forskellige varer og et antal spotvarer, der skifter fra uge til uge. Herunder masser af frisk frugt og grønt.
Netto navnet skal således kunne lede tankerne hen på, at man kun betaler for varen og ikke noget overflødigt.